Vedtægter

HH

h

  

 

Vedtægter for GDV, Viborg

§ 01

Navn og hjemsted

Foreningens navn er FOLKEDANSERFORENINGEN GAMLE DANSES VÆRN, VIBORG, (G.D.V). Foreningens hjemsted er Viborg Kommune.

Ved annoncering af aktiviteter kan navnet ”Glad Dans Viborg (GDV)” anvendes

§ 02

Formål

Foreningens formål er at formidle en sund og folkelig fritidsinteresse fælles for alle aldersgrupper.

Dette skal ske gennem undervisning i og udøvelse af forskellige danseformer fra Danmark og andre lande med hovedvægten på danske folkedanse.

Endvidere skal der arbejdes for bevarelse af de gamle egnsdragter,  genskabelse af skikke, gammel spillemandsmusik og for gammel dansk kultur.

Det er tillige foreningens formål at arrangere eller formidle kulturelle aktiviteter, der henvender sig til offentligheden.

Endelig er det også formålet at formidle kendskab til andre landes befolkninger, herunder Viborgs venskabsbyer. Dette sker ved besøg/genbesøg med bl.a. dans og åbne arrangementer.

 

§ 03

Medlemskaber

Foreningen er tilsluttet Landsforeningen Danske Folkedansere og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger  samt Kulturelt Samråd  i Viborg

 

§ 04

Medlemsforhold

stk.1:  Enhver, der er fyldt 14 år, kan optages som medlem i foreningens voksenafdeling og bliver samtidig medlem af de i paragraf 3 nævnte organisationer.

stk. 2:  Indtil det fyldte 18. år kan optagelse ske i foreningens børne- og ungdomsafdeling, og optagelse sker samtidig i Danske Folkedanseres Børne- og Ungdomsafdeling.

stk. 3:  Eventuel tvivl angående medlemsskab afgøres af bestyrelsen.

stk. 4 Bestyrelsen kan udelukke medlemmer, der modarbejder foreningen og dens formål.

 

§ 05

Generalforsamlingen

stk.1:  Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed og er åben for alle medlemmer

Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte stemmeberettigede. Generalforsamlingen skal træffe beslutning om køb, salg eller pantsætning af fast ejendom, og de i den henseende fornødne dokumenter skal underskrives af hele bestyrelsen.

Stk. 2:  Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i januar eller februar måned, og skal gennem annoncering i relevante dagblade eller ved skriftlig meddelelse til medlemmerne være indvarslet mindst 14 dage før dens afholdelse.

Stk. 3:  Dagsordenen skal som minimum omfatte følgende punkter :

01. Valg af dirigent.

02. Fremlæggelse og godkendelse af bestyrelsens beretning - herunder udvalgenes beretning.

03. Fremlæggelse og godkendelse af de reviderede regnskaber.

04. Behandling af indkomne forslag.

05. Det fremtidige arbejde, herunder fremlæggelse og godkendelse af budget og kontingent for det kommende danseår

06. Valg af formand eller kasserer.

07. Valg af bestyrelse og suppleanter.

08. Valg af revisor og suppleanter.

09. Valg af fanebærer.

10. Eventuelt.

 

Stk.4. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes til formanden senest 8 dage før dens afholdelse.

Stk.5. Valg. Valgbar er ethvert medlem over 18 år.

Kun medlemmer, der er tilstede på generalforsamlingen, eller som har givet skriftligt tilsagn om opstilling, kan vælges. Genvalg kan finde sted.

Foreningens instruktører og spillemænd kan ikke være medlem af bestyrelsen

 

Stk.6. Stemmeret. Stemmeberettigede er alle aktive medlemmer over 14 år, som har betalt kontingent i henhold til paragraf 7, stk. 2.

Stk. 7. Afstemningsregler. Ved valg af formand og kasserer kræves mindst halvdelen af de afgivne stemmer.

Andre valg afgøres ved simpelt stemmeflertal.

Afstemningen skal være skriftlig hvis eet medlem ønsker det.

Stk.8. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes såfremt flertallet af bestyrelsen eller 1/3 af alle medlemmer, der er fyldt 14 år, stiller skriftligt motiveret krav herom. Ekstraordinær generalforsamling skal indvarsles og er beslutningsdygtig som en ordinær generalforsamling.

Ekstraordinær generalforsamling skal være afholdt senest 6 uger efter kravet er fremsat

Stk. 9. Deltagerne kan på et særskilt møde for alle dansere vælge en repræsentant til bestyrelsen.

§ 06

Bestyrelsen

 

Stk. 1. Bestyrelsen består af 7 medlemmer, heraf mindst 2 af hvert køn.

Bestyrelsen vælges for 2 år af gangen.

På den ordinære generalforsamling på ulige årstal vælges formand og 2 bestyrelsesmedlemmer, og på lige årstal vælges kasserer og 3 bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 2. Hvert år vælges een kvindelig suppleant for kvindelige bestyrelsesmedlemmer og een mandlig suppleant for mandlige bestyrelsesmedlemmer. Såfremt en bestyrelsessuppleant indtræder i bestyrelsen bliver vedkommende medlem af bestyrelsen i resten af den fratrådtes periode.

Stk. 3. På første bestyrelsesmøde efter ordinær generalforsamling konstituerer bestyrelsen sig med næstformand og sekretær og fastsætter selv sin forretningsorden gældende for bestyrelse, udvalg, instruktører og spillemænd.

Såfremt der findes en aktivitet, skal bestyrelsen hvert år nedsætte følgende udvalg, som er ansvarlig overfor denne. Børne- og Ungdomsudvalg, Dragtudvalg, Seniorfolkedanseudvalg, Aktivitetsudvalg og PR-udvalg til at lede den pågældende aktivitet på grundlag af skitse til årsprogram og budget. Udvalgene konstituerer sig selv.

Bestyrelsen kan nedsætte øvrige udvalg til fremme af foreningens formål, eller overdrage enkelte medlemmer særlige arbejdsopgaver indenfor foreningen. De nedsatte udvalg refererer til bestyrelsen

 

Stk. 4. Bestyrelsen varetager foreningens daglige ledelse i henhold til vedtægterne.

Foreningen tegnes af formanden eller næstformanden i forening med et medlem af bestyrelsen, jfr. dog paragraf 5, stk. 1.

Formanden eller næstformanden kan i forening med et medlem af bestyrelsen meddele kassereren fuldmagt til daglige løbende forretninger.

Foreningen hæfter kun for forpligtelser med den til enhver tid hørende formue.

Der påhviler hverken foreningens bestyrelse, udvalg eller medlemmer nogen personlig hæftelse, forudsat at de pågældende har handlet inden for vedtægterne, generalforsamlingens lovlige vedtagelser samt den almindelige lovgivnings regler.

Bestyrelsesmøde skal afholdes når formanden eller et flertal af bestyrelsen finder det nødvendigt.

Stk. 5.  Bestyrelsen afholder mindst 1 årlige møde med de faste udvalg samt foreningens instruktører og spillemænd

Bestyrelsen afholder desuden et møde, hvis der ytres ønske herom.

Stk. 6. Bestyrelsen er berettiget til at benytte lønnet medhjælp, såfremt det er nødvendigt i foreningens daglige drift.

 

§ 07.

Regnskab og revision.

Stk. 1. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret. Foreningens medlemsår er 1. september til 31. august.

 

Stk.2. Kontingent og dansegebyr  til foreningen fastsættes af generalforsamlingen for et år ad gangen.

Kontingent til foreningen betales ved indmeldelse eller ved fornyelse af medlemskab.

Stk. 3. Regnskaberne revideres af 2 revisorer, der vælges af generalforsamlingen. Valg af revisorer gælder for 2 år ad gangen, således at der hvert år vælges een revisor.

Desuden vælges hvert år 2 revisorsuppleanter.

 

 

§ 08

Vedtægtsændring og opløsning.

 

Stk. 1. Vedtægtsændring kan kun ske på en generalforsamling.

Afstemningen skal være skriftlig hvis eet medlem ønsker det, og til godkendelse kræves over halvdelen af de afgivne stemmer.

Stk. 2. Til gyldig vedtagelse af foreningens opløsning kræves, at et sådant forslag vedtages på 2 med mindst 1 måneds og højst 3 måneders mellemrum lovligt indvarslede generalforsamlinger og med mindst 2/3 af de afgivne stemmer på hver generalforsamling.

Stk. 3. I tilfælde af at Folkedanserforeningen Gamle Danses Værn, Viborg, bliver opløst, tilfalder dens eventuelle midler et formål, der bestemmes af den sidste afholdte generalforsamling - dog fortrinsvis til beslægtede formål.

 

§ 09.

Fanebærer

Fanebæreren vælges af generalforsamlingen hvert år.

Er fanebæreren forhindret i at udøve sin funktion i foreningen, skal vedkommende selv finde en stedfortræder.

§ 10

Uddannelse

For at opfylde foreningens formål, jvf. paragraf 2, skal det tilstræbes, at foreningen støtter fortsat uddannelse og dygtiggørelse som:

 

           - danseinstruktør

           - dragtinstruktør

           - spillemand/kvinde

 

Foreningsmedlemmer, som viser interesse for en af de nævnte uddannelser, kan af foreningens midler bevilges et tilskud til uddannelse.

Maksimumbeløb pr. ansøger fastsættes af bestyrelsen for et år ad gangen.

Således vedtaget på generalforsamlingen i Viborg, den 03.02.2011.

Underskrevet i Viborg den 10.02.2011

 


HH
<Tilbage     Forside
.